Akupunktur og Sygdomsbehandling – revideret og udvidet udgave

 

 

For næsten 20 år siden udkom den første udgave af Akupunktur og Sygdomsbehandling – et opslagsværk for akupunktører udkom. Bogen var unik, fordi den for første gang på dansk, gav akupunkturbehandlere og studerende en omfattende og detaljeret analyse, af hvordan man differentierer og behandler sygdom med akupunktur. Bogen er sidenhen gået hen og blevet en grundbog på danske akupunkturuddannelser og bogen har fået en fast plads på boghylden i de fleste akupunkturklinikker.

I denne nye, reviderede udgave, er bogen udvidet med differentiering og behandling af mere end 20 nye lidelser. Bogen indeholder detaljerede diskussioner af, hvordan man behandler over 60 lidelser med akupunktur.
For hver lidelse er der:

  • En gennemgang af den vestlige medicinske forståelse af lidelsen, samt hvordan lidelsen diagnosticeres og behandles med vestlig medicin

  • En overordnet diskussion af sygdomsmekanismerne set i en kinesisk medicinsk kontekst

  • Differentiering af de relevante ubalancemønstre, deres ætiologi, patologi og symptomer

  • Relevante spørgsmål som kan stilles til patienten for at differentiere ubalancemønstre

  • Akupunkturpunktforslag til alle ubalancemønstre, med forklaring på hvilke aktioner hvert punkt har

  • Relevant kost- og livsstilsrådgivning ved hvert ubalancemønster

Bogen er udgivet i to bind.

Bind 1 indeholder sektioner med differentiering og behandling af: Andrologiske lidelser, dermatologiske lidelser, diverse lidelser, gynækologiske lidelser, samt lunge- og hjertelidelser.

Bind 2 indeholder sektioner med differentiering og behandling af: Mave- og tarmlidelser, neurologiske lidelser, psyko-emotionelle lidelser, urinvejslidelser, samt øre-, næse- og halslidelser.

Bogen kan købes fra www.wendyco.dk eller www.acupunctureshop.com