Kost og livsstilsanbefalinger

I kinesisk medicin er der et udtryk som hedder “Syv dele pleje og tre dele behandling”. Pleje betyder i denne sammenhæng kost- og livsstilsændringer. For at få maksimum effekt fra din akupunktur- eller behandling med kinesiske urter, er det vigtig, at du støtter behandlingen, ved at ændre på din kost og livsstil. I starten kan det være svært at lave om på gamle mønstre. Det er af stor betydning at du gør det af lyst og ikke føler det som en sur pligt eller en begrænsning. Derfor giver jeg kost anbefalinger og ikke kostplaner. Det giver større effekt at reducere f.eks. dit forbrug af mælkeprodukter med 75% og holde det på det nye niveau, end at holde helt op i en 3 ugers periode, for så at starte igen på det gamle niveau, fordi det var for besværligt. I praksis betyder det at du skal følge rådet i det omfang du selv magter, men jo tættere du følger rådet des bedre resultater vil du opleve. Nogle ting kan være svære at lave om på, andre nemmere.
Når du kigger på kostanbefalinger, betyder det ikke at du kun må spise disse ting, men at du skal prøve at inddrage dem mere i din madlavning og vægte dem mere end madvarer, som har en mindre gavnlig eller ligefrem negativ indflydelse. Det kan for eksempel være hvis du lider af Fugt, at du bør drikke grøn te om morgenen i stedet for appelsinjuice, og spise rugbrød i stedet for franskbrød. Små ændringer kan have stor effekt.

Under menupunktet organ ubalancer er der beskrevet nogle retningslinjer til forskellige ubalancer set ud fra en kinesisk medicinsk synsvinkel.

Du kan også læse om madvarernes temperatur og smagsdynamikker her og om motion og hvilen betydning for helbredet her.

På siden kost står der nogle generelle retningslinjer i ft. kost som de fleste mennesker vil have gavn af.