Kinesisk urteterapi

At kalde kinesisk medicin urtemedicin er ikke helt korrekt, for den er ikke medicin som man kender den i vesten, og er egentligt klassificeret som kost tilskud. I kinesisk medicin bruges der materiale fra både plante-, dyre- og mineralriget. Hovedsaglig bruges der plantemateriale, og der tages hensyn til om folk er vegetarer o. lign. Kinesisk urtemedicin er meget nøje kontrolleret i Europa for at undgå at der benyttes truede arter og at de stoffer som bruges ikke er farlige. Kinesisk urtemedicin har ligesom akupunktur en lang og uafbrudt historie, som strækker sig flere tusind år tilbage. Den har en skriftlig tradition hvor nogle af de ældste bøger fra omkring Kristi fødsel stadig bruges som reference. Den tidligste skriftlige kilde er "The Book of Songs" fra perioden 770-476 f.kr. Den første rigtige Materia Medica (urtemedicin leksikon) Shen Nongs Materia Medica er fra 50 e.kr.

De urter og recepter som bruges har været gennemprøvet gennem flere generationer. En del af opskrifterne fra "Shang Han Lun" fra år 220 er ofte brugt i dag. Recepterne har været justeret og raffineret gennem generationer, det betyder at de ikke giver bivirkninger, hvis de er korrekt administreret, og man ved erfaringsmæssigt at de virker, ellers vil man ikke have fortsat med at bruge dem.