Mad er ikke kun mad, men også medicin

Kosten er utrolig vigtig i kinesisk medicin. Kosten kan bevidst bruges som en terapi, men endnu vigtigere er det, at selv om man ikke bruger kosten bevidst som en terapi, påvirkes kroppen af den kost der indtages, i både negative og positive retninger.

Kosten er en form for urtemedicin, som indtages flere gange daglig. I kinesisk medicin skelner man faktisk ikke mellem medicinske urter og almindelige madvarer. Der findes flere dagligdags madvarer som klassificeres som urter i et kinesisk medicin urteleksikoner, eksempelvis løg, yams, hvede, byg, sojabønner m.m.. Disse er ”urter” der bruges i medicinske opskrifter i Kina. Omvendt er det ikke ualmindeligt i Kina, at tilføre madretter deciderede medicinske urter, for at opnå en terapeutiske effekt. Forskellen på almindelige madvarer og medicinske urter er i virkeligheden kun et spørgsmål om potens. Medicinske urter er kraftigere i deres virkning, men som skrevet, indtages der til gengæld madvarer flere gange dagligt. Det betyder, at det man spiser på længere sigt, kan have en kraftigere indflydelse, end medicinske urter, da disse oftest bliver taget i en kortere periode.

I og med at urter og madvarer grundlæggende forstås som værende ens, klassificeres de ud fra de samme iboende egenskaber. Hver medicinsk urt og hver madvare defineres som havende følgende kvaliteter:

De har en bestemt energetisk temperatur
De har en eller flere smagskvaliteter
De påvirker bestemte organer/meridianer
De har bestemte aktioner, såsom at transformere Slim, bevæge qi osv.

Disse kvaliteter og egenskaber står beskrevet på siden om madvarers temperatur og smagsdynamikker.

I kinesisk medicin forstår man fordøjelsen som en proces, hvor Maven er en slags gryde, omdanner den mad der indtages til en slags suppe eller mos. Det sker ved at maden og drikkelse blive opvarmet af Miltens yang qi. Milten har som en af sin primære opgaver at omdanne maden til qi og skille det brugbare fra det ikke brugbare. Det er derfor vigtig at man støtter Maven og Milten i deres arbejde så godt som muligt. Det kan man gøre ved at følge nogle grundlæggende retningslinjer. Man kunne kalde det spisningens 10 bud. Mange af disse råd giver også mening ift. vestlig fysiologi.

Tyg din mad godt. Det hjælper Maven med at modne og rådne maden, så Milten kan transformere den. Man burde tygge hver mundfuld en 20-30 gange ideelt, men i hvert flad 10-20 gange. Set med vestlige øjne starter fordøjelsesprocessen allerede i munden. Ved at tygge maden, bliver der en større overflade for enzymerne at arbejder på, cellevæggene brydes ned og den indtagede mad blandes med fordøjelsesenzymer. Endvidere bliver mad, som ren fysisk er koldt også opvarmet. Dette, som vi vil se i det andet bud, er noget som har betydning både fra en vestlig og kinesisk vinkel.
Undgå at spise kold mad. Det vil sige mad som ren fysisk er kold såsom råkost, salat, kolde drikke og mad direkte fra køleskabet, men også mad som har en kold energi set med kinesisk medicinske øjne. Fra et vestligt perspektiv har fysisk kold mad en negativ indflydelse på fordøjelsen. Det er fordi temperaturen i maven helst skal være 37 grader. Fordøjelsesenzymerne i maven fungerer optimalt ved en temperatur på omkring 37 grader. Når man indtager en masse kold mad og drikke fungerer disse enzymer dårligere og fordøjelsen svækkes derved. I kinesisk medicin siger man, at Milten frygter Kulde. Ved at indtage energetiske og fysisk kolde mad- og drikkevarer, skal Milten bruge mere af sin yang qi til at opvarme og transformere den indtagede mad. I længden vil for meget kold mad og drikke resultere i Milt qi underskud og Milt yang underskud.
Spis så meget tilberedt mad som muligt, især ting som suppe og gryderetter, for så er maden allerede i gang med den transformationsproces, som Maven og Milten skal fuldføre. Selvom der findes flere vitaminer i en rå gulerod, vil kroppen ikke nødvendigvis kunne nå, at optage så mange næringsstoffer, som i en kogt gulerod. Kogningsprocessen er med til at bryde cellevæggene ned i maden, så næringsstofferne kan komme ud i fordøjelsessystemet og optages igennem tarmvæggen. Hvis man absolut vil spise rå eller kold mad, skal man sørge for, at den er meget fint hakket eller revet, og man skal tygge den godt og grundigt. Evt. drik lidt varm ingefær te sammen med råkosten.
Drik ikke for meget vand/væske og drik mellem måltiderne. For meget væske vil slukke Miltens ”fordøjelsesild”. En enkelt kop varmt vand eller te kan tilgengæld understøtte processen (Maven hader tørhed). Fra en vestlige vinkel vil for meget væske fortynde og derved svække PH værdien i Maven. Enzymerne i maven fungerer optimalt i et syrlig miljø. Ved at drikke en masse vand eller væske fortyndes mavesyren.
Spis ikke for meget. Spis indtil du er 75% mæt, ellers belaster du din Mave og Milt og der kan opstå madstagnation fordi Milten ikke er i stand til at transformere så meget mad på en gang. Vestlig set tager det også noget tid før hjernen har registreret hvor meget maven er fyldt. Det betyder, at maven er fyldt op inden man mærker at man er mæt. Det tager også tid, for maden at bevæge sig ned igennem spiserøret og ind i maven.
Spis dit hovedmåltid så tidligt som muligt, og undgå at spise et stykke tid inden du går i seng. I kinesisk medicin mener man, at yang fordøjelsesprocesser går i stå om natten og først starter igen om morgenen, når yang aktivitet tager til igen. Det betyder, at hvis man spiser sent om natten, vil maden stagnerer utransformeret i Maven og begynde at genere Varme. I det hele taget burde man spiser sit hovedmåltid så tidligt på dagen, som muligt. Ifølge organuret er Maven og Milten stærkest mellem kl.7 og kl.11 om formiddagen og derved svagest mellem kl.19 og 23. I vestlig medicin går peristaltikken og fordøjelsen i stå om natten, så maden ligger ufordøjet i i fordøjelssystemet.
Vælg madvarer der har en stærk livsenergi. Du kan fornemme det ved eksempelvis at grønsagerne er sprøde, eller når du køber fisk, at dens øjne er glinsende og ikke matte. I praksis betyder det, så meget frisk mad som mulig. Friskplukkede grønsager har for eksempel mange flere vitaminer end gamle grønsager. Kinesisk set har de mere qi. Undgå fabriksproduceret mad, som færdigretter og dåsemad, ikke nok har de meget lidt qi, de er også ofte fyldt med kemikalier i form af konserveringsmidler, smagsforstærkere, kunstige aromaer og sukker.
Vær glad for det du spiser. Det nærer Hjertet. Vi spiser ikke kun for at skabe qi. Vi spiser af mange forskellige emotionelle årsager eksempelvis trøst og tryghed, men også glæden over selve smagen og synet af god mad og glæden ved at spise sammen med andre. Strenge kostplaner, som man ikke er glad for, nærer ikke Hjertet. Frustration og irritation over restriktioner vil stagnere Lever qi. Hvis du skal spise noget, som du ved ikke er godt for dig, så gør det endelig ikke med dårlig samvittighed. Det vil have en dobbelt negativ effekt.
Prøv at spise i så rolig en tilstand som mulig. Undgå stress og skænderier, mens du spiser. Man skal helst sidde ned og slappe af mens man spiser. Hidsige diskussioner kan forstyrre Lever qi som kan invadere og forstyrre Mavens og Miltens qi dynamik. Stress kan ligeledes gøre, at qi dynamikken i den midterste del af kroppen forstyrres. Læs ikke eller se fjernsyn mens du spiser. Miltens qi, som skal bruges til at fordøje mad, vil bruges til at fordøje information.
Sid oprejst, afslappet og ikke skævt eller med drejet krop. En skæv, foroverbøjet eller sammenfaldende kropsstilling vil blokere for den fri passage af mad og qi igennem den midterste og nederste del af bughulen. I vestlig fysiologi vil det besværliggøre peristaltikken i tarmene. Det kan være en god idé, at lave nogle lette strækøvelser eller går en lille tur efter man har spist. Det vil cirkulere qi i bughulen og understøtte Maven og Milten. Vestlig set vil bevægelsen af musklerne i bughulen understøtte maven og tarmens peristaltik.

Ligegyldig hvilken ubalance du har og hvad for nogle anbefalinger der står, skal du altid beskytte og styrke Maven og milten. Det betyder at selv om du lider af en Varm sygdom, skal du ikke kun spise kold mad, det vil svække milten og derved dit immunforsvar.

Læs endvidere om madvarernes smags- og temperaturdynamikker her.