Bogen omhandler behandling af kræftpatienter med akupunktur. Formålet med bogen er at give akupunktører en grundig forklaring på de vestlige medicinske tilgange til kræftbehandling, og hvordan disse forstås i en kinesisk medicinsk kontekst. Samtidigt giver bogen akupunktører den nødvendige kinesiske medicinske forståelse af kræft, hvilket er en forudsætning for at kunne behandle kræftpatienter optimalt med akupunktur. Bogens fokus er ikke hvordan man behandle specifikke kræftlidelser med akupunktur, men hvordan man bedst understøtte den vestlige medicinske behandling af kræft, og især på hvordan man som akupunktør kan lindre bivirkninger, der opstår ifm. den konventionelle kræftbehandling, samt lindre kræftpatientens emotionelle udfordringer, og på hvordan akupunktøren kan styrke kræftpatienten til at kunne gennemføre den konventionelle kræftbehandling.
Bogen er delt op i to hovedsektioner. I den første sektion gennemgås den vestlige medicinske forståelse af kræft, hvordan kræft diagnosticeres, og hvordan den behandles med konventionel medicin. Bogen forklarer endvidere disse tilgange udfra et kinesisk medicinsk perspektiv, og giver forslag til, hvordan man som akupunktør bedst kan understøtte den vestlige medicinske behandling. I bogens anden sektion fokuseres der på de forskellige akupunktur behandlingsstrategier, der kan anvendes ved behandling af kræftpatienter, bl.a. behandlingen af de bivirkninger der er opstået ifm. den vestlige medicinske kræftbehandling, palliative behandlinger, livsforlængende behandlinger, smertelindring m.m.
Udover at have en grundig gennemgang af relevante ætiologiske faktorer, patologi og behandling af de forskellige aspekter, er der i bogen stor fokus på kost og livsstilsrådgivning, så patienten er i stand til at understøtte den kinesisk medicinske behandling bedst mulig.
Til sidst i bogen er der to appendikser, som kort forklarer den vestlige- og den kinesiske medicinske fagterminologi.
Bogen kan bestilles fra acupunctureshop.com