Kinesisk urteterapi
Kinesisk urtemedicin er meget nøje kontrolleret i Europa for at undgå at der benyttes truede arter og at de stoffer som bruges ikke er farlige. Kinesisk urtemedicin har ligesom akupunktur en lang og uafbrudt historie, som strækker sig flere tusind år tilbage. Den har en skriftlig tradition hvor nogle af de ældste bøger fra omkring Kristi fødsel stadig bruges som reference. Den tidligste skriftlige kilde er “The Book of Songs” fra perioden 770-476 f.kr. Den første rigtige Materia Medica (urtemedicin leksikon) Shen Nongs Materia Medica er fra 50 e.kr.
De urter og recepter som bruges har været gennemprøvet gennem flere generationer. En del af opskrifterne fra “Shang Han Lun” fra år 220 er ofte brugt i dag. Recepterne har været justeret og raffineret gennem generationer, det betyder at de ikke giver bivirkninger, hvis de er korrekt administreret, og man ved erfaringsmæssigt at de virker, ellers vil man ikke have fortsat med at bruge dem.
Teori og filosofi
Teorierne og filosofien bag kinesisk urtemedicin er radikalt anderledes fra vestlig medicin. Det er både fordi der er en stor forskel i deres opfattelse af hvordan kroppen fungerer og hvad der skaber sygdom, men også hvordan man kan udnytte stoffernes helbredende virkning. Vestlig medicins udgangspunkt er at skille ting fra hinanden, for at finde frem til et aktivt stof der har en specifik effekt på bestemte fysiologiske processer i kroppen. Stoffet isoleres og enten koncentreres eller kopieres syntetisk. Det kan gøre det meget potent, men det kan også skabe kraftige bivirkninger.
I kinesisk medicin ser man sygdom som tegn på en ubalance i kroppen. Ubalancen kan f.eks. være mellem Yin og Yang, Qi, blod og kropsvæsker, og /eller der kan være tilstedeværelse af patogener i kroppen.
Urter bruges i forskellige kombinationer for at genoprette balancen, og man er fokuseret på deres totale effekt. Man ser på alle komponenternes temperatur, smag, hvilke organer det påvirker, hvilke aktioner den har og hvordan den kan kombineres med andre urter.
En typisk urterecept har mellem 4 og 14 ingredienser og der er som regel en struktur i recepten:
1) Kejserurters funktion er at behandle hovedaspektet af problemet.
2) Ministrene kan have to funktioner:
– at støtte Kejseren i at behandle hovedsygdom eller ubalance, eller
– at behandle en anden ubalance eller sygdom.
3) Assistenten kan have tre funktioner:
– at forstærke effekten af Kejseren eller Ministeren
– at begrænse eller moderere effekten af Kejseren eller Ministeren hvis de er for skrappe
– at have en modsat effekt til Kejseren i komplekse sygdomme.
4) Budbringeren kan have to funktioner:
– at føre de andre urter til et bestemt område i kroppen
– at harmonisere de andre urters effekter.
Alt dette kan måske illustreres i en recept som hedder “Ping Wei San” (Berolige Maven Pulver), der bruges ved en tilstand af Fugt stagnation i maven og milten.
| Stilling | Navn | Funktion |
| Kejser | Cang Zhu (Atractylodes rod) | Tørre Fugt, Styrke Milten (fordøjelsen). |
| Minister | Hou Po (Magnolia bark) | Tørre Fugt, aktivere Qi, reducere ophobning og lette oppustethed. |
| Assistent | Chen Pi (Mandarin skræl) | Aktivere Qi, harmonisere Maven, tørre Fugt, og transformere Slim. |
| Assistent | Sheng Jiang (Ingefær) | Harmonisere Maven og Milten, regulere Mave Qi. |
| Budbringer | Zhi Gan Cao ( honning ristet lakridsrod ) | Styrke og harmonisere Maven og Milten. |
| Budbringer | Da Zao (Kinesisk Dadler) | Styrke og harmonisere Maven og Milten |
Kinesisk urtemedicin kan indtage flere former. Det kan være såkaldt patentmedicin hvor det er en færdig fremstillet recept som pille eller tinktur. Det kan også være en pulverblanding som skal blandes op i kogende vand eller det kan være de rå urter som skal drikkes som afkog. De sidste to er mere besværlige end pille og tinktur, men til gengæld kan de være mere effektive, fordi man kan skræddersy recepten, så det passer præcis til patienten.