Menstruationssmerter
Menstruationssmerter er desværre noget rigtig mange kvinde kender til. Det kan være alt fra en mild smerte som bare er let generende, til at nogle kvinder en gang om måneden er nødsaget til at rive et par dage ud af kalenderen. Nogle kvinder går i behandling hos en akupunktør decideret for at få kureret disse smerter, mens andre kvinder som en slags sidegevinst oplever, at en akupunkturbehandling for andre lidelser mildner eller ligefrem fjerner deres menstruationssmerter. Dette forklares ud fra at kroppen er en helhed, og at ubalancer både fysisk og følelsesmæssigt, påvirker mange område af kroppen samtidigt.
Menstruationssmerter divergerer fra kvinde til kvinde, og hvad der afgør smerternes karakter afhænger af hvilken ubalance der er tale om. Følgende forklares de mest almindelige ubalancemønstrer. Der findes dog også andre ubalancer, og der kan sagtens optræde flere ubalancemønstrer samtidigt.
Stagneret Qi
Smerten beskrives ofte som bølgende eller veagtig. Den kan flytte sig fra sted til sted. Smerten optræder oftest lige op eller i menstruationens begyndelse. Der kan ofte være en uregelmæssig eller lang menstruationscyklus. Der kan også forekomme andre symptomer samtidigt f.eks. PMS, hovedpine, diarré eller forstoppelse. Qi stagnation skyldes hovedsaglig Lever Qi stagnation.
Stagneret Blod
Her er smerten af mere knivagtig eller borende karakter. Smerten er også lokaliseret til ét sted. Menstruationsblodet vil være klumpet og meget mørkt. Selve menstruationscyklusen har tendens til at være længere end gennemsnittet (som er 28 dage). Stagneret Blod opstår som konsekvens af andre ubalancer som Lever Qi stagnation, Kulde, Varme, Slim, Fugt.
Kulde-Fugt
Smerten her er mere bidende eller som en krampe. Menstruationsblodet er brunligt, og der er måske også mange små kaffegrumslignende klumper i det. Menstruationscyklus vil ofte være forsinket.
Skyldes Yang underskud og/eller Kulde invasion.