Mad allergier
Selv om mad allergi er en diagnose, vi tit møder hos vores klienter, er det ikke en sygdoms kategori der eksisterer i kinesisk medicin. Betyder det så at der er forskel på kinesere og vesterlændinge? Egentlig ikke, men der er en forskel på den kost vi spiser. Det er primært en moderne lidelse, som også vil ramme kinesere i større omfang de kommende år, eftersom de ændrer deres kostvaner. Man skal kigge på hvilke madtyper der skaber allergi og hvilke reaktioner de afføder. Det er også derfor madallergier og intolerancer er et stigende problem i vores del af verden. Vores kostvaner har ændret sig radikalt de sidste 40 år, i takt med vores velfærd er steget. Et hurtigt kig på hvilke madvarer, der skaber allergier, vil vise, at det næsten udelukkende er ting som skaber Fugt og Fugt-Varme i kinesisk medicin. En undersøgelse lavet af Dr. Frederic Speer af mere end 1000 patienter, viste at mælk, ost, cola, hvedemel, chokolade, citrusfrugt og æg var de mest almindelige synder. De madvarer der giver grobund for Candida svamp i vestlige diagnoser, er de samme ting der skaber Fugt og Fugt-Varme i kinesisk medicin.
Folk spiser en kost nu, som er radikalt anderledes end den der blev spist for 40 år siden. Især mængden af sukker, som folk indtager, er eksploderet. Slik, kager, sodavand o. lign. er gået fra at være en sjælden luksus til at være en integreret del af kosten, endvidere er der meget sukker i mange af de færdigretter folk køber. Dette er en sikker kilde til Fugt.
Mad pyramiden er blevet vendt på hovedet, og de koncentrerede proteiner er blevet en for stor andel af vores kost indtagelse, mens grønsager, ris o.lign. har mistet deres andele. Folk spiser også store mængder hvedemel igennem brød og pasta (som tit har taget kartoflens plads på tallerken). Hveden er nu så fremavlet, at den har meget mindre næringsværdi end før i tiden. Samtidig mener man i vestlig alternativ kostterapi, at den er blevet svær at fordøje og giver grobund for svamp. I kinesisk kostterapi vil store mængde hvede give Fugt.
På grund af velfærd og moderne transport muligheder, er det mulig at købe de samme grønsager og frugter året rundt og vi spiser nu frugt fra hele andre dele af verden end vor egen. Det giver en spændende og rig kost. Problemet er, at mange af tingene har en kølende energi set med kinesisk medicinsk øjne. Det er fint med kølende mad om sommeren, eller hvis man bor i en tropisk klima, men det svækker vores Milt Yang og giver derved grobund for fordøjelsesubalancer.
En del af grobunden til allergier bliver lagt allerede som spædbarn. I Kinesisk fysiologi er et barns Mave og Milt ikke færdig udviklet før de er omkring seks år gamle. Det har derfor stor betydning for barnets nuværende, men også langsigtede helbred, hvilken kost det får i denne alder. Barnet skal helst ikke have fast kost for tidligt. Når barnet begynder at spise fast mad, skal den være let fordøjelig dvs. grød og mos. Folk gør ofte én af to fejl. Enten giver de babyer for meget sød mad, hvedemel, koldt mad, appelsin- og andre koncentreret juice og mælkeprodukter som alle sammen er ting der svækker Milten og skaber fugt. Eller de giver babyen for svært fordøjeligt eller groft mad, som babyens Milt ikke er stærk nok til at fordøje. Dette vil resultere i madstagnation. Madstagnation kan føre til mange ubalancer, og det vil især skabe Varme og Fugt/Slim. Små børn får ofte for meget sød mad, for koldt mad og alt for mange mejeriprodukter. Dette giver Fugt og Fugt-Varme.
Alt dette kan blive fundamentet til problemer med et svækket Milt og Fugt-Varm resten af livet.
Antibiotika er en anden forklaring på væksten i allergier de sidste 40 år. Set fra en vestlig vinkel ødelægger de den naturlige balance af bakterie og svampe i vores tarmsystem. Set med kinesiske øjne er de utrolig kolde, og skader derved Milt Yang og producere Fugt.