Fugt og Fugt-Varme ubalancer
Der skelnes i kinesisk medicin mellem indvendig generet Fugt og udefrakommende Fugt. Det er til trods for at mange af symptomerne er meget ens. Den udefrakommende Fugt skyldes klimatiske påvirkninger, som kan opstå hvis personen opholder sig i et fugtigt klima. Indvendig Fugt kan opstå på baggrund af en svækkelse af Milten som er et fordøjelsesorgan i kinesisk medicin. Indtagelse af mad og drikke som er Fugtskabende eller kølende i deres energi, kan også føre til dannelsen af Fugt i kroppen.
Symptombilledet er stort og varieret og afhænger af hvilke organer, der er påvirket, og om der er Varme til stede. Typiske symptomer kunne være appetitløshed, kvalme, en tyngende fornemmelse i kroppen eller i lemmerne, træthed, løs eller klistret afføring, grumset urin, forøget udflåd fra skeden, vanskeligt ved at koncentrere sig og en klistret smag i munden. Fugten kan tit ses på tungen som en fedtet belægning.
Fugt og Slim tilstande vil oftest have godt af de råd, der anbefales til Milt qi underskud. Det er fordi Milten skal transformere den mad der indtages. Når Milten er svag, opstås Fugt. Endvidere er en del af det råd, som anbefales ved Milt qi underskud, råd som er fokuseret på at ikke skabe Fugt og Slim i kroppen, fordi disse vil belaste Milten. Så langt så godt.
Der hvor situationen bliver kompliceret, er når der samtidigt er Varme tilstede, som der er ved Fugt-Varme og Slim-Varme tilstande. Milten frygter kulde og kolde madvarer og drikkelse. Det er fordi kolde ting svækker Milt yang. Mange af de kostråd der findes for at dræne Varme, vil være meget belastende for Milten. Der opstår derved en paradoks. En svækket Milt vil producere Fugt, som så kan blive en ætiologisk faktor ved Fugt-Varme og Slim-Varme.
Desværre med Fugt og Fugt-Varme, er det hovedsagelig hvad man ikke skal indtage, og ikke så meget, hvad er godt for en at spise, som er reglen. Det betyder, at ved alle Fugt og Slim tilstande, burde man undgå madvarer som er Fugt- og Slimskabende. Hvis ikke der er Varme tilstede, kan man sagtens bruge varmende krydderier, for at understøtte Milten. Tilgengæld hvis der er Varme tilstede, skal man være meget forsigtig med disse. Ved Fugt-Varme og Slim-Varme vil den bedste taktik i længden være, at udover at man spiser en kost der ikke er Fugt- eller Slimskabende, spiser man en neutral/let varmende kost. Det betyder, at man skal undgå ting som skaber Varme såsom alkohol, chili, peber, kanel, hvidløg, friturestegt mad, lammekød m.m., men at man ikke bruger madvarer, som er meget kølende. Det er fordi det tager tid at dræne Fugt og Slim og længerevarende brug af kolde madvarer, vil svække Milten.
Kostanbefalinger
Undgå: mejeriprodukter, hvede (inklusiv fuldkorns produkter), sukker, kunstige sødemidler, tørrede frugt, alt som har en koncentreret søde smag, alkohol, mad som er meget olieret eller fedtindholdig, svinekød, banan, avocadoer, citrusfrugter, for meget kød i det hele taget, tropiske frugter, jordnødder, peanut butter appelsin juice, appelsiner.
Pas på med at spise for mange nødder.
For at støtte Milten, skal man undgå råkost, salat, kolde madvarer, is.
Ved Fugt-Varme og Slim-Varme vil man have godt af indtager bitre madvarer.
Gerne bruge mere krydderier, især dem som er let og meget aromatiske, som kardemomme, spidskommen, kommen, anis, oregano, timian, sennepsfrø, osv.
Brug skræl fra økologiske citrusfrugter til té eller i madlavningen.
Tørrede bønner og linser, boghvede
Noritang
Byg, rug, boghvede, ristet havre
Bladselleri, radiser, majroer, champignon, shiitake svampe, vandkastanje, brøndkarse
Hvis man har svært med helt at undgå Fugtskabende kost, kan man prøve at begrænse dannelse af Fugt ved at kombinere Fugt skabende madvarer med bitre, krydrede eller tørrende madvarer. F.eks. ved at bruge sennep, peberrod, eller bitter og krydrede grønsager såsom majroer, kål, pastinak, persillerod, løg, hvidløg osv.
En kop grøn té til eller efter mad, vil også hjælpe med at reducere Fugten. Det er dog stadig bedst hvis man kan begrænse indtagelsen af Fugtskabende mad, så meget som overhovedet mulig.
Hvis man har Fugt-Varme og Milten er stærk nok, kan der bruges en mere kølende kost i en periode, indtil der er mere balance, dog skal der holdes streng øje med Miltens tilstand. For at se hvordan man dræner Varme, se afsnit om Ild og Varme ubalancer.
Andre råd
Masser af bevægelse, undgå at sidde for meget stille.
Tjek boligen og arbejdspladsen for skimmelsvamp.
Akupressur
Akupressur med drænende teknik på punktet Milt 9, hvis der er Fugt-Varme kan man også bruge akupressur på punkterne Tyktarm 11 og Mave 44.