Varme og Ild ubalancer

I kinesisk medicin skelnes der mellem tilstande hvor der er for meget Varme (kaldet overskuds- eller Fuld Varme eller Ild) og tilstande hvor der er relativ for meget varme, fordi der er en underskud af yin (kaldet underskuds- eller tom Varme). Dette afsnit omhandler fuld eller overskuds Varme og Ild. Kost- og livsstilsrådgivning ved en underskuds Varme, vil være de samme råd, som ved yin underskud tilstande. Dog vil der være mere fokus på, at undgå madvarer der genererer Varme.

Typiske symptomer og tegn der ses ved Varme og Ild ubalancer er: En fornemmelse af varm i kroppen eller hovedet, en aversion mod varme, huden føles varmt ved palpering, at man helst vil sove i et koldt værelse, tørst, ansigtet kan være rødt, udsondringer (såsom urin, sved, slim, udflåd, urin osv.) fra kroppen ændrer farve og bliver gullige eller grønlige, udsondringer bliver tykkere og mere klistret, udsondringer kan lugte eller smage kraftigt, smerter som er dunkende, sviende eller brændende, kraftig sveden eller ingen sved, forstoppelse, stor appetit, irritabilitet, mental uro og rastløshed, søvnløshed. Tungen kan være rød.

Stress skaber Varme i Leveren og Hjertet, derfor skal personen forsøge, at undgå stress.
Varme opstår ofte som konsekvens af qi stagnation, derfor er rådet i afsnittet om Lever qi stagnation også relevant her.

Kost anbefalinger

Generelt ved Varme og Ild tilstande handler det lige så meget om, hvad man skal undgå, som om hvad man har godt af at indtage.
Bitre madvarer og madvarer som har en kold energi vil være gavnlig. At spise mange grønsager og meget frugt er en god ting. En tommelfinger regel er, at frugt og grønsager som er meget vandholdige er kølende i deres energi. Det er ting som agurk, salat, vand melon, tomater, bønnespirer o. lign.
Maden kan være kogt, dampet eller svitset. Rå mad som salat generelt vil være godt.

Asparges, aubergine, bambusskud, salat, bønnespirer, agurk, kartofler, vandkastanje, kål, bladselleri, kinakål, majroer, mung bønner, brøndkarse, tomat
Banan, grapefrugt, citron, mango, melon, pære, ananas, blomme, rabarber, æble, vandmelon
Tofu
Hyldeblomst, mynte
Tang
Byg, boghvede, hirse, hvede
Kidney bønner
Krysantemum te
Krabbe, blæksprutte
Æggehvide
Tamarind
Sesam olie

Det er afgørende at personen undgå indtagelsen af stærke krydderier (peber, chili, kanel, nellike, cayenne peber), hvidløg, kaffe, alkohol, rødt kød, kaffe, mørk chokolade, lammekød, friturestegt mad, grillet mad, ovnstegte mad.

Akupressur

Akupressur punkter vil afhænge lidt af hvor Varmen er henne i kroppen.

Man kan lave akupressur med drænende teknik på Lever 2 ved Lever Ild; Pericardium 8 ved Hjerte Ild; Milt 10 ved xue Varme; Mave 44 og Tyktarm 11 ved Varme i Maven eller Tarmene, Lunge 10 ved Lunge Varme.